Frygten for døden – lyden af angst, der stille giver slip (2)

Frygten for døden - lyden af angst, der stille giver slip (2)

Du oplever kun lykke i små øjeblikke,
For lykken minder dine angste tanker om alt det, der er at frygte.

Du fortæller dig selv, at det ikke nytter noget at være glad,
For det kan slutte så hurtigt igen.

Du hører folk sige: “du skal nyde det så længe, det varer”, Hvilket giver dig lyst til at kaste op.

Du hører folk sige: “det kan ikke nytte noget at frygte døden, for så lever du jo ikke”,
Du tænker: “jeg lever da” og tænker på samme tid: “så stramt et greb har angsten da ikke om mig, har den?”

Du ved nok godt, at angsten “bare” er tanker. Men dine tanker føles som mere end bare tanker.

Men da nok var nok, valgte du at kigge ind i dit mørkeste sted. Du søgte hjælp dér, hvor du vidste, ansvaret ikke kunne gives til andre.

I dag – blot måneder efter dit sidste store “dyk” – kan du mærke og stole på at:

“bekymringer ligger enten i for- eller fremtiden. I dette komplette NU, er der intet at bekymre sig om. Og når kriser, i livet, rammer, Er det i dét NU, du tager dig af det.”

Pludselig efter daglig gentagelse er der så meget liv.
Både i og omkring dig.
Og tid.
Fordi du ikke bruger NU
…på at bekymre dig om næste NU.

Og når du gør, siger du sætningen højt igen:

“bekymringer ligger enten i for- eller fremtiden. I dette komplette NU, er der intet at bekymre sig om. Og når kriser, i livet, rammer,
Er det i dét NU,
du tager dig af det.”

Du lægger hånden på hjertet og føler stolthed over, at kunne rykke så hurtigt på dit mentale helbred: Fordi du vil(le). Og fordi du er villig til at forandre. Dig selv. Du troede jo, du var angsten.

Du har fundet ud af, at du samler på sætninger,
Fordi de flytter bjerge i dit sind.
Så her er den vigtigste sætning, du er blevet fortalt i forhold til dødsangst:

“Alting er smukt, fordi det er begrænset. Forstil dig, at alting er forevigt! Hvordan ville det være?”

Amanda