Arm

Når alt bliver stille indeni, er det i bund og grund det samme, der interesserer mig. Både kunstnerisk og menneskeligt. Livet. Det levede liv, livet som en rutsjebanetur, livet i sin store enkelthed og kompleksitet. Når jeg skaber et maleri som dette, tænker jeg ikke før midt i processen. En ansigt føder en krop, der her skulle blive til en arm. Og måske en fortælling om at gemme noget indeni/tæt på kroppen, måske et potentiale, som ikke ser dagens lys, fordi…. angst, frygt, bekymring? Jeg tænker i hvert fald der er plads til meget bag, som omverdenen ikke ser.