Da jeg begyndte at male, var jeg lærerstuderende og 22 år. Jeg vidste ingenting om noget som helst, og måske var det derfor, det føltes så nemt og bekymringsfrit. Men følelsen af, at det var nemt, skulle vise sig at blive den sværeste del, da jeg som 25-årig sprang direkte ud i at leve af kunsten.

Pludselig begyndte jeg at tvivle på det, der før var kommet så naturligt. Jeg brugte mange år på at tro, at kunsten skulle føles svær for at være rigtig. Jeg begyndte at betvivle min proces af mange grunde. Blandt andet fordi jeg malede uden skitser, og fordi jeg sjældent kunne beskrive mine færdige værker med ord. Derfor kom jeg til at tro, at det, jeg lavede, ikke var godt nok.

I skrivende stund er jeg 30 år. Jeg tænker over, hvor mange gange jeg har forsøgt at skrive en "om mig"-tekst, som jeg er endt med at slette igen. Jeg tror, det er, fordi jeg har forsøgt at forklare mine værker. Men værkerne i sig selv er ikke kunsten. For mig er kunsten processen.

Det har taget mig mange år at opdage, at når det føles let som en leg, så snyder jeg ikke. Det er min intuition, mine fornemmelser og mine sanser, der gør arbejdet. Derfor ved jeg heller aldrig helt, hvor et maleri ender. Jeg følger processen, og undervejs former værket sig og ender der, hvor det skal.

Velkommen til.