Der er noget ved det grimme, det kan kun være det smukkeste:

Når alt kommer til alt har jeg vist altid været inspireret af menneskets evne til at føle og tænke. Det er en gave, vi har, der er så kraftfuld, at den til tider komplicerer & problematiserer mere, end den gør godt. Dét, er så spændende. Som barn husker jeg en trang til at skrive og formidle følelser fra mit indre liv: i en ydre verden blandt andres indre liv. Det behov har jeg stadig. Måske fordi jeg i høj grad selv føler, oplever, (over)tænker & på den måde nok – bare – er meget menneskelig. Med al min angst, usikkerhed, skam og hvad min kære hjerne ellers kan komme afsted med. Det er den der spændende balancegang i følelseslivet, hvor mørket og lyset altid balancerer og kun kan opleves fordi, den anden eksisterer. Hvem kender til mørket, hvis man ikke kender til lyset? Hvem kender jeg glæde, hvis man ikke kender til sorg? 

Mine kunstværker har ret store personlige afsæt. Jeg elsker livet, også uden overhovedet at forstå, hvilken størrelse, det egentlig er. Åh, det er smukt og dødskræmmende på én gang. Jeg er taknemmelig for livet. Og jeg tror på, der er en grund til, at netop du og jeg, kom hertil. Og selvom jeg oplever livet ubeskriveligt smukt, er jeg dagligt i kontakt med dét, jeg kalder for mørket. Den del af livet, der følger med. F.eks. kunne det omhandle ensomhed, fortvivlelse, opgivelse, meningsløshed og så videre. Jeg maler dét, der er. Dét, der er indeni: en splittelse, en følelse af ambivalens, en følelse af mol og dur på samme tid. Derfor vil du typisk se dobbelthed, tvetydighed, en form for tragikomik og “modsatreddede” stemninger i mine værker. Det er nemlig på mange måder det, der driver og inspirerer mig. Jeg håber, mine værker vil bidrage til at skabe plads til alle følelser. For mig er det en misforståelse, hvis “alle ubehagelige følelser”, skal gå væk. Jeg er ikke bange for mol-følelser eller melankoli. Jeg bliver faktisk nok først bange for det, når det ikke må være i blandt os og mellem os. Og derfor elsker jeg kunsten, der kan fungere som kommunikator mellem mennesker. Jeg sætter en stor ære i at skabe værker, der kan kommunikere flere stemninger & følelser på én gang: og jeg er tryllebundet af at arbejde med psykologiske lag i mit kunstneriske arbejde.

Tak, fordi du læste med.

Amanda Zimmerlund, 1995
Autodidakt billedkunstner
Akvarel & mixed media på papir
Keramik (min nyeste afhængighed) 

IMG_1126