Jeg startede med at male i slutningen af 2016, hvor jeg stille begyndte at dele mit kreative arbejde på Instagram. Jeg boede i Silkeborg, fordi jeg var i gang med læreruddannelsen. Jeg færdiggjorde min uddannelse i 2020, lærte en masse om børns – og dermed menneskets – ageren i verden og i mødet med andre. I dag arbejder jeg fuld tid med min kunst i mit atelier i Ikast. Siden 2016 har jeg dagligt delt min udvikling både kunstnerisk og som menneske på Instagram.
Jeg elsker at omgive mig med alt, der er skævt, mærkeligt, skørt, uforklarligt, grimt. Det ser man f.eks. i mit hjem, hvor genbrugsfund danner rammen. Jeg elsker at finde børne”kunst” signeret med et “ole” og “1992” & folks touristfund fra diverse ferier. På en måde tror jeg, det siger noget om mig og min inspiration i min kunst. I hvertfald mere overfladisk, fordi jeg oplever stor glæde ved at connecte med de her skæve, grimme, mol-agtige skæbner. Jeg elsker at forene gak og løjer med alvor, hvilket driver mig i al skaben. det er frihed for mig kunne lave værker, der både får folk til at grine og græde.


Skal jeg beskrive min inspiration lidt dybere, vil det se således ud: jeg er et livsglad og livstaknemmeligt menneske. jeg synes livet er pokkers smukt, men jeg skal ikke tænke for længe over det, livet, for eksistens både skræmmer, fascinerer & inspirerer mig. min kunst er aldrig en direkte afspejling af mit humør eller sindstilstand, så jeg tror, mit arbejde skal forstås i lyset af en leg med livets alvor & lethed.
Fælles for alle mine værker er en jordnær forbindelse til det at være menneske med alt, det er. I mine værker arbejder jeg f.eks. med splittelse, ambivalens, en følelse af mol og dur på samme tid. eftertænksomhed, skrøbelighed & ærlighed. Og med tematikker som dobbelthed, tvetydighed, og ”modsatrettede” stemninger i mine værker. Jeg drages af at give ansigt til følelser som skam, afmagt, fortvivlelse. Menneskets evne til at tænke og reflektere er en uendelig inspiration. Måske fordi, vi med de evner både har mulighed for at skabe mirakler og tragedier for os selv?
JEG HENTER ENORM MENING I AT FORHOLDE MIG TIL, AT MØRKET OG LYSET ALTID BALANCERER OG KUN KAN OPLEVES FORDI, DEN ANDEN EKSISTERER. HVEM KENDER TIL MØRKET, HVIS MAN IKKE KENDER TIL LYSET? HVEM KENDER TIL GLÆDE, HVIS MAN IKKE KENDER TIL SORG?
Tak fordi du kigger med i min verden af akvareller og keramik!

jeg startede med at male i slutningen af 2016, hvor jeg stille begyndte at dele mit kreative arbejde på instagram. jeg boede i silkeborg, fordi jeg var i gang med læreruddannelsen. jeg færdiggjorde min uddannelse i 2020, lærte en masse om børns – og dermed menneskets – ageren i verden og i mødet med andre. i dag arbejder jeg fuld tid med min kunst i mit atelier i ikast. siden 2016 har jeg dagligt delt min udvikling både kunstnerisk og som menneske på instagram.
jeg elsker at omgive mig med alt, der er skævt, mærkeligt, skørt, uforklarligt, grimt. det ser man f.eks. i mit hjem, hvor genbrugsfund danner rammen. jeg elsker at finde børne”kunst” signeret med et “ole” og “1992” & folks touristfund fra diverse ferier. på en måde tror jeg, det siger noget om mig og min inspiration i min kunst. i hvertfald mere overfladisk, fordi jeg oplever stor glæde ved at connecte med de her skæve, grimme, mol-agtige skæbner. jeg elsker at forene gak og løjer med alvor, hvilket driver mig i al skaben. det er frihed for mig kunne lave værker, der både får folk til at grine og græde.

skal jeg beskrive min inspiration lidt dybere, vil det se således ud: jeg er et livsglad og livstaknemmeligt menneske. jeg synes livet er pokkers smukt, men jeg skal ikke tænke for længe over det, livet, for eksistens både skræmmer, fascinerer & inspirerer mig. min kunst er aldrig en direkte afspejling af mit humør eller sindstilstand, så jeg tror, mit arbejde skal forstås i lyset af en leg med livets alvor & lethed.
fælles for alle mine værker er en jordnær forbindelse til det at være menneske med alt, det er. i mine værker arbejder jeg f.eks. med splittelse, ambivalens, en følelse af mol og dur på samme tid. eftertænksomhed, skrøbelighed & ærlighed. og med tematikker som dobbelthed, tvetydighed, og ”modsatrettede” stemninger i mine værker. jeg drages af at give ansigt til følelser som skam, afmagt, fortvivlelse. menneskets evne til at tænke og reflektere er en uendelig inspiration. måske fordi, vi med de evner både har mulighed for at skabe mirakler og tragedier for os selv?
jeg henter enorm mening i at forholde mig til, at mørket og lyset altid balancerer og kun kan opleves fordi, den anden eksisterer. hvem kender til mørket, hvis man ikke kender til lyset? hvem kender til glæde, hvis man ikke kender til sorg?
tak fordi du kigger med i min verden af akvareller og keramik!