Amanda Zimmerlund Kunstrigtig

Om mig

Tak fordi, du vil læse mere om kunstneren bag. Jeg hedder Amanda Zimmerlund og er 25 år gammel. Jeg begyndte at male for fire år tilbage, da jeg savnede et kreativt element i mit liv. Jeg har altid været kreativ; særligt gennem musikken og dansesporten. Men pludselig opstod et behov for at skabe med mine hænder, og jeg begyndte herfra at dele mine kreationer online. I dag er jeg fuldtidskunstner efter at have bygget min lille virksomhed ”Amanda Zimmerlund Kunst” op samtidig med, at jeg studerede til folkeskolelærer fra 2016-2020 i Silkeborg. I dag er jeg bosat i Ikast med min kæreste, hvor du også finder mit atelier (Østergade 48, Ikast), som jeg deler med min storesøster. Mine tætte relationer vil nok beskrive mig som en gammel sjæl. Både fordi, jeg gør mig store tanker om livet men også på grund af min musiksmag, der blandt andet byder på OneTwo og højskolesangbogen 😉

At det var kunsten, der skulle blive min levevej, anede jeg ikke. Og hver dag takker jeg for muligheden. Drivkraften har været at udtrykke mig og skabe ”noget”, og så har jeg siden barnsben haft en iværksætter boende indeni. Jeg har meget på hjerte og er et dybt, eftertænksomt, undrende og filosofisk menneske. Jeg gør mig mange tanker om livet og er konstant draget af at blive klogere på min egen og andres psyke. Og en personlig rejse mod et mindre ængsteligt liv og et mere legende og frit tankeunivers har helt sikkert også en stor betydning for mit kunstneriske univers. Men altså, psykologien, menneskets sind og vores handlinger vækker igen og igen min interesse. Så søgende, åben og nysgerrig er gode ord at beskrive mig med. Jeg elsker, når jeg bliver udfordret i min måde at tænke på – og så har jeg en kæmpe interesse for liv, levemåder, mennesker og opfattelser, der adskiller sig fra dét, jeg kender.

Jeg har aldrig turde gribe blyanten og tegne et menneske, fordi jeg havde en klar forestilling om, hvordan ”slutproduktet” skulle se ud. Dette har blandt andet gjort, at jeg aldrig har øvet eller brugt tid på at tegne eller male. I 2017 prøvede jeg at flippe mine tanker og ”bruge” de uperfekte og skæve streger, der kom fra min hånd.
I dag er mennesket mit primære motiv, og jeg kan ikke stoppe med at lade nye personligheder og skæbner dukke frem på papiret. Jeg maler intuitivt og gør mig få tanker, når jeg maler. Derfor bliver jeg ofte lige så overrasket og lige så spændt på at se dét, der dukker op, som andre gør.
Mit univers består oftest af et menneske og et andet element, f.eks. en sommerfugl, hvor disse i kombination åbner op for fortolkninger. Jeg elsker at lege med kontrasten i mine menneskers melankolske blikke og symbolikken fra ”elementer”, vi i forvejen kender.

Mine skæve eksistenser males på drivkraften af frihed. Jeg har altså derfor sjældent en ”konkret” idé i mit hoved, før jeg maler. Jeg lader så vidt muligt min hånd og krop gøre arbejdet. Og når dét lykkedes, så kan jeg ikke nævne et bedre sted at være, end lige der, med mine pensler. Mine skæve, skøre og sårbare portrætter sætter jeg ofte i kombination med mange farver, og ubevidst gør jeg det nok for at lege med kontrasterne i livet: det smukke/det grimme livet/døden sorgen/glæden. Jeg tror, mine malerier er et spejlbillede af mig. Men også af dig. Mennesket! Fordi vi rummer og er det hele. Fordi vi alle består af det samme. Og fordi, vi i sidste ende ejer og rummer det samme. Jeg er et glad og meget positivt menneske, hvilket måske kan vække undren, når mine malerier kan forekomme ”triste” for nogle. Men jeg kan mærke mig selv så meget, når noget er i ”mol”. Men for mig findes det interessante i de samtaler, vi kan få, når vi tør være både med de ”gode” og ”dårlige” følelser, og når vi tør rumme livet for alt, det er. Det har været og er stadig en læringsproces for mig at med livet følger døden, hvis det både skal siges bogstaveligt og symbolsk. 


Jeg bliver så glad, når folk ”forstår” min kunst. Jeg håber, min kunst kan være med til at vække undren og skabe rum for refleksion, tårer og grin. Her får I en bid af mig og farverig melankoli.