Når jeg sætter mig foran papiret, har jeg ganske simpelt én intention. Jeg skaber, fordi jeg elsker at forholde mig til det enkle – og på samme tid – komplekse menneskeliv. Et værk lykkes for mig, når jeg oplever at bevæge mig på det præcise balancested mellem det lys og mørke, vi uundgåeligt vil opleve i kraft af at være menneske. Blandt andet at “lede efter” det præcise balancepunkt mellem noget let/humoristisk og alvorligt.

Jeg ved ikke helt, hvad det vil sige at filosofere. Men jeg er ret sikker på, at jeg gør det hele tiden og så igen. Og det er også det, mine værker vokser ud af. Særligt inspireres jeg af samtaler, der tør kigge ind i mørket for at få øje på lyset. Ganske simpelt: det at være menneske er komplekst. Men at forholde sig til, at lyset er afhængigt af mørket og omvendt, er noget af det smukkeste, jeg ved. Det er en kæmpe menneskelig gave for mig, at man kan se det smukke i det grimme og omvendt. 

Og så er det også vigtigt for mig at nævne, at jeg elsker at omgive mig med alt, der er skævt, mærkeligt, skørt, uforklarligt, grimt. Det giver virkelig mening for mig, at forene skønhed og grimhed i i kunst såvel som indretning. Det skaber balance. Værsgo’ at gæt mit stjernetegn, hvis du er til den slags!